Byens anden linie blev oprettet i 1930. Formålet med linien
var at forbinde det nye sydlige distrikt af Århus, som man
var begyndt at bygge i 1920erne, med centrum.
Linien gik fra den sydvestlige del af Århus til Hovedbanegården,
hvor man havde mulighed for at skifte til linie 1 videre mod nord.
Linien blev senere forlænget fra Hovedbanegården og
ud ad linie 1's rute mod nord. Derved opnåede man en tættere
dækning af den mest benyttede del af sporvejssystemet.
Som i København havde linierne forskellige farver, rød
og grøn, på linieskiltene og i lanternerne, så
det altid var let at se hvilken sporvogn, der kom.
Liniens sidste dag som sporvogn var den 6. november 1971.
|