En Rhodesian Ridgeback har styrken, intelligensen og modet til
at klare dyrenes konge, løven.
Vores hund ved det godt, og derfor forventer hun, at hun behandles,
som det hun er - en dronning.
På det første billede af hende er hun omkring 7
uger gammel.
Allerede dengang var hun temmelig stolt af sig selv - se! jeg
er mig!!!
En regnfuld dag i oktober 1989 blev hun taget væk fra sine
forældre.
Hun blev lagt på et tæppe på bagsædet
i bilen - det blev en lang rejse hun skulle ud på omkring
350 kilometer til hendes nye hjem.
|
|
|
Den dag blev hun skræmt af al den støj fra
andre biler, der passerede - hun huskede pludselig, hvor stille der
var i hendes barndomshjem.
Endelig stopper bilen, så man kan komme ud. Det
regner, og det er slet ikke sjovt at stå her i alt det vand og
bare vente på, at de nye mennesker køber et eller andet,
de kan spise på resten af rejsen.
Ind i bilen igen og så afsted. Ganske som et lille
barn falder hun i søvn af den beroligende lyd fra bilen.
Endnu en ny lyd, en færge. Ud ad bilen og hendes
mennesker tager hende op i færgens restaurant, hvor hendes mennesker
igen spiser, mens hun bare må nøjes med noget vand.