Tid er en underlig størrelse.

Når man hygger sig, går tiden hurtigt så hurtigt, at man ikke engang opdager alle de gode ting, som sker. Man glemmer ligefrem, at sige tak til verdenen fordi man lever.

Når andre opdager du har det hyggeligt, bliver du interessant. Du bliver en person, som folk kan lide, man er inde i en selvforstærkende stemning.

Når det går dårligt, kan det synes som en evighed. Det kan blive så slemt, at du befinder dig tæt ved afgrunden. Det kan ses på dig, at det ikke går godt, og mennesker begynder at undgå dig. Dette er også selvforstærkende, og der skal arbejdes hårdt for at komme ud af den onde cirkel.

Det er til tider skræmmende at se tiden bare forsvinder - hvad der lige skete er pludselig bare en erindring og kan ikke komme tilbage.