Erindringer Dagligliv 1945 - 1951

Tre måneder gammel begyndte jeg at spekulere over, hvad livet måtte bringe.

I de første år havde vi en barnepige, som tog sig af mig. Hun var dog ikke den eneste mine 2 søstre gjorde det også, så jeg fik ikke en chance for at sove. Måske er det derfor jeg kun sover omkring 6 timer om dagen.

Ganske som de andre lande i Europa tog det noget tid, at få samfundet tilbage til normale tilstande efter anden verdenskrig.

Jeg husker at min mor klippede rationeringsmærker, når vi skulle ud at købe ind.

Cirka 500 meter fra hvor vi boede var der en købmand, en trikotage-forretning, et ismejeri, en glarmester og en viktualieforretning.

Hos købmanden købte vi foruden kartofler, sæbepulver, radisser også eddike. Det sidste foregik på den måde, at man gik hen til købmanden med en tom flaske, som han så fyldte op med eddike og satte en grøn etiket på - man skulle spare på emballagen.

Hos ismejeriet købte man mælk, rugbrød, sodavand og øl, men man kunne også købe flødeskum.

I trikotageforretningen købte man knapper, sytråd eller mors nylon-strømper blev indleveret for opmaskning.

Glarmesteren kom og udskiftede vinduer.

I viktualieforretningen købte vi sildesalat, røget ål, spegepølse, lever-postej og andet godt til smørrebrød. I hjørnet i butikken stod 1 til 2 tønder med hvide eller røde sild. Gulvet var altid dækket af savsmuld.

Der var intet, der blev pakket ind i plastic.