Erindringer Fester og rejser 1952 - 1960

1950erne var 10 året med store fester i det gamle hus, og det selvom vi stadig brugte kaffeerstatning - 1 pakke Richs til et pund (500 g) kaffe.

Engang spillede min far basun oppe på taget, så en lidt speciel nabo ringede efter politiet - det er muligt, at min far ikke spillede så godt?

En tradition til julefrokosterne var opførelsen af operaen "Den Flyvende Hollænder" - Pladerne kom på grammofonen, der blev skruet op og min far dirigerede. Det var temmelig anstrengende for min far, så min mor hentede altid en stor kande koldt vand, som hun så hældte nedover min far, når det nu var så varmt. - det foregik midt i vores store stue!

Min første udlandsrejse var i sommeren 1952, før jeg skulle begynde i skolen. Turen gik til Østrig, så vi skulle køre hele vejen ned gennem Vesttyskland.

Jeg husker at når vi passerede grænsen, skulle hele familien ud af bilen og ind i nogle barakker, hvor der var lange gange. Derinde blev vores pas undersøgt nøje og forsynet med et hav af stempler. Det var noget, der tog tid. Dengang skulle man have gennemrejsevisa til Tyskland og opholdsvisa til Østrig.

Jeg husker de bombede huse i de store tyske byer vi passerede på vejen. Specielt Hamburg med den ene gade efter den anden, hvor kun skalden af husene var tilbage.

Ved en jernbanestrækning stod lange rækker af lokomotiver, som var mere eller mindre ødelagte.

Vi kørte så meget som muligt af motorveje, men de var ofte afbrudt, fordi en bro var bombet. Så gik det nedad af jordveje over en smal midlertidig træbro og opad igen til det næste stykke af motorvejen.

Tyskerne havde også noget brolægning, kaldet blå sten, som blev spejlglatte i regnvejr.

På trods af alt det, så var det en rigtig dejlig og spændende ferie. Jeg så Alperne for første gang.