Det 19. århundrede, 1800 - 1899 Krig med England

1807 Bombardement

Efter få års fred syd for den danske grænse, begynder England og Frankrig igen på at bekrige hinanden. For at forsvare den danske sydgrænse er 20.000 soldater placeret i Holsten. Samtidig har kronprinsen og udenrigsministeren taget ophold i Kiel.

Det er en svaghed, at kronprinsen og udenrigsministeren er i Kiel, mens resten af regeringen befinder sig i København. Det gør beslutnings-processen vanskeligere.

Da Frankrig erobrer Prøjsen, ophører det Tysk-Romerske kejserrige med at eksistere. Nogle franske og dansker styrker er i kamp med hinanden i forbindelse med nogle flygtende prøjsiske tropper.

Danmark udtrykker klart overfor England, at hvis vor neutralitet ikke kan opretholdes i forbindelse med konflikten mellem England og Frankrig, vil Danmark blive Englands allierede.

England forbyder alle skibe, også de neutrale, at lande i den engelske fjendes havne. Danmark protesterer overfor England, men Englands nye udenrigsminister, Canning, tror ikke på danskerne.

I august 1807 opererer en større engelsk flåde i de danske farvande. Samtidig ankommer en engelsk diplomat, Jackson, til Kiel for at forhandle med den danske kronprins.

Jackson har et forslag til den danske regering:

Danmark skal aflevere sin flåde til England og samtidig tilslutte sig et militært samarbejde.

Forslaget er faktisk et ultimatum, og forhandlingerne afbrydes. Kronprinsen skynder sig tilbage til København, mens den engelske diplomat følger efter ham. I københavn prøver diplomaten igen at forhandle. Men det er et ultimatum han har med sig, så forhandlingerne afbrydes. Jackson går ombord på et af de engelske krigsskibe, som er samlet udenfor København.

Den 16. august 1807 landsætter England 31.000 veltrænede soldater ved det lille fiskerleje, Vedbæk nord for København. Tropperne rykker straks mod syd i retning mod hovedstaden.

Danskernes moral er høj, men der er kun 13.000 soldater. Danskerne forbereder sig til en længere belejring, og alle indbyggere og soldater i byen er parate til kampen. Københavns kommandant har fået ordre til ikke at overgive sig.

Selvom flere af de engelske officerer ikke syntes det var en god ide, beordrede diplomaten, Jackson, alligevel at bombardementet af København skulle begynde.

Den 2. september 1807 begyndte verdens allerførste bombardement af en hovedstad med det formål at terrorisere civilbefolkningen. Det var også første gang at et nyt våben, raketter, blev taget i brug. Bombardementet fortsatte i 5 dage og den 7. september var Danmark tvunget til at overgive sig til englænderne.

Nogle kirker og over 300 huse i København nedbrændte eller blev slemt beskadiget. Englænderne krævede hele den danske flåde, og den 21. oktober 1807 sejlede englænderne væk med 69 linieskibe, fregatter, brigger og andre krigskibe. Englænderne ødelagde også de skibe, der var på bedding. Flåden havde en særlig betydning for Danmark. Siden vikingetiden havde danskerne været stolte af deres skibe.

Danskerne følte at bortførelsen af flåden og bombardementet af København var så uretfærdigt, at enhver tillid til englænderne var væk. Danskerne havde ingen grund til at tro på det englænderne sagde, nemlig at Danmark fortsat kunne være neutral, og når krigen var ovre, ville Danmark få sin flåde tilbage. Det kom til at vare en hel generation før englænderne igen var velkomne i Danmark.

Danmark blev tvunget i armene på Frankrig, og den31. oktober 1807 underskrives en dansk-fransk protokol i Fontainebleau. Den 4. november erklærer England Danmark krig.

I 1808 overtaler Rusland Danmark til at gå i krig mod Sverige. 26.000 fransk-spanske soldater kommer til Danmark for at hjælpe i kampen om Skåne. Den sindsyge konge, Christian 7. bliver så forskrækket over de mange fremmede tropper, at han dør. Kong Christian 7. efterfølges af sin søn kong Frederik 6., som har været de-facto regent siden 1784.

Efter tabet af flåden regerer englænderne i de danske farvande. Danmark kan ikke bygge krigskibe hurtigt nok og bygger i stedet små kanonbåde, hvor kanonen er placeret i stævnen. Bådene bliver roet ganske som med vikingeskibene, og i de farvande, som omgiver Danmark var kanonbådene ganske effektive, men de var dog ikke i stand til at bryde englændernes overmagt.

Krigen mellem Danmark og Sverige ender uden nogen resultater og en fredsaftale underskrives den 10 december 1809.

I 1810 kunne kong Frederik 6. også været blevet konge af Sverige, så ville den skandinaviske union være genopstået. Kongen var for arrogant for svenskerne, så den nye svenske konge blev en fransk marskal, Bernadotte.