Det 19. århundrede, 1800 - 1899 Krig med England

I begyndelsen af århundredet er Danmark stadig en af de vigtige magter i den nordlige del af Europa, men i slutningen er Danmark blevet et af de mindste lande.

Som andre af verdenens lande udvikles kommunikationslinerne, f.eks. dampskibsruter, telegraflinier, postvæsen. Folk får telefon, elektricitet. Der bliver bygget fabriker, gasværker, jernbaner, sporvognslinier - alt bliver parat for det moderne samfund.

1801 Krig med England

Siden 1792 har England været i krig med Frankrig. Danmark er neutral, men er nødt til at konvojere sine handelsskibe. Den 25. juli 1800 må fregatten "Freja" opgive kampen med 4 engelske krigskibe. Englænderne ønskede at undersøge de skibe, som fregatten konvojerede.

I august 1800 ankrer 19 skibe fra den engelske flåde op ud for København. Danmark tvinges til at opgive konvojeringen.

Naturligvis er det et alvorligt problem, at englænderne ikke respekterer Danmarks neutralitet, så Danmark fornyer aftalen fra 1780 med de andre østersømagter, Sverige og Rusland, om militært samarbejde.

I december 1800 beslaglægger russerne de engelske skibe, som befinder sig i russisk havn. England mener at forsvarsaftalen mellem Rusland, Sverige og Danmark nu er vendt mod England.

I januar 1801 beslaglægger England alle danske skibe, som befinder sig i engelsk havn, desuden besætter England de danske besiddelser i Indien og i Vestindien.

Den 30. marts 1801 sejler 53 engelske krigskibe ned ad Øresund til København. Vinden er i den forkerte retning, så svenskerne kan ikke komme med deres flåde og den russiske flåde er indefrosset. Danmark er alene mod den store overmagt. Endnu en gang står københavnerne sammen med flåden for at forsvare Danmark.

Den danske flåde er ikke parat til kamp, da vinteren først lige er overstået. De danske krigskibe bliver placeret i en ring, så de sammen med søforterne kan forsvare København.

Tidligt om morgenen den 2. april 1801 giver den næstkommanderende på den engelske eskadre, admiral Nelson, ordre til angreb. Danskerne forsvarer sig modigt, så det bliver ikke det nemme slag som englænderne havde forventet.

Den øverstkommanderende, admiral Parker, giver ordre til at kampene skal stoppe, men admiral Nelson ignorerer ordren. Dog sender han en udsending til den danske kronprins, som jo regerer landet under sin fars sindsygdom.

Udsendingen siger til kronprinsen, at admiral Nelson vil brænde de bordede danske krigskibe uden at give sømændende mulighed for at redde sig selv. Det er en løgn, men kronprinsen tror på hvad der bliver sagt og giver ordre til at indstille kampene.

Fordi der stadig er engelske skibe, som endnu ikke har været brugt i kampen, må man formode, at danskerne havde tabt til sidst.

Efter kampen bliver resultatet af våbenhvileforhandlingerne, at Danmark må forlade forsvarssamarbejdet med Rusland og Sverige.

En københavnsk guldsmed stjæler Guldhornene, som var fundet i 1639 og 1734. Guldhornene var nationale klenodier.

Guldsmeden nåede at omsmelte Guldhornene, inden han blev anholdt. Hornene blev genskabt efter nogle tegninger, der heldigvis var blevet lavet af dem.