Det 18. århundrede, 1700 - 1799 Bondens frigørelse

Der har næsten hele tiden været krig mellem Sverige og Danmark i de sidste 100 år, men i det 18. århundrede kan det se ud til at de endeløse krige vil stoppe.

For første gang i mere end 300 år arbejder de 2 nationer sammen om nogle fælles mål.

1700 Krig med Sverige

Den svenske konge Karl 12. benytter muligheden, da den danske konge befinder sig i de sydlige egne af Danmark, til at foretage et angreb på Danmark. Svenskerne landsætter tropper lige nord for København.

Den danske konge er hurtigt tilbage i København, og svenskerne må opgive deres drømme om at erobre Danmark.

Dagene mellem den 18. februar og 1. marts 1700 mangler i kalenderen, da Danmark går fra den julianske til den gregorianske kalender.

I 1703 gifter kong Frederik 4. sig med endnu en kvinde og har nu 2 dronninger, selvom bigami straffes med døden. Den nye dronning dør kun et år efter vielsen.

1708 Tabt mulighed

Kong Frederik 4. rejser uden sin dronning til Venedig i Italien. Formålet med rejsen er udelukkende fornøjelser.

Den russiske ambasadør i Danmark kommer med et interessant forslag til den danske regering. Russerne ønsker en dansk-russisk union. Russerne tilbyder stor økonomisk hjælp til Danmark og desuden 10.000 russiske soldater, så russerne og danskerne sammen kan slå Sverige. Det er den danske konge som skal tage den endelige beslutning, men han har travlt i Italien med de mange mørkøjede skønheder.

1720 Fred med Sverige

I 1709 er den russiske zar stadig interesseret i en union med Danmark mod Sverige, men konditionerne for Danmark har ændret sig siden 1708. Russerne vil ikke tilbyde tropper eller penge.

Det er ikke hvad Danmark har håbet, nu hvor danskerne i november 1709 igen prøver at få de tabte områder tilbage og allerede er i Skåne.

Svenskerne er ikke interesseret i en ny krig med Danmark, men den er kommet i gang.

I de svenske besiddelser i Tyskland er svenskerne under pres fra både danskerne og deres allierede og må trække sig tilbage. I 1712 prøver den svenske general, Stenbock, at gøre det samme mod Danmark som i 1643, hvor svenskerne besatte det meste af landet. Denne gang har de ikke succes.

I 1716 ønsker den svenske konge at angribe København. Han vil gå over Øresund, mens det er dækket af is, men foråret kommer og isen bryder op. I stedet angriber han Norge. Nordmændene har noget at kæmpe for, de vil bestemt ikke være svenske, så også der går det dårligt for Sverige.

På alle fronter går det dårligt for svenskerne. Den 3. juni 1716 har zar Peter og kong Frederik et møde, hvor de aftaler hvordan Sverige skal angribes. I september er 30.000 russiske og 23.000 danske tropper samlet ved København. Den russiske, den engelske og den danske flåde er parate til at transportere tropperne, men zar Peter erklærer pludseligt, at det er forsent med en invasion af Sverige og trækker hans tropper tilbage til Rusland. Sverige er reddet. Grunden til zar Peters beslutning er hans mistro til alle hans allierede.

Den 11. december 1718 bliver den svenske konge, Karl 12. skudt ved fronten i Norge, formodentlig af hans egne. Sverige ønsker ikke krig mere og en efter en underskriver Danmarks allierede fredstraktater med Sverige.

3. juli 1720 underskrives fredstraktaten mellem Danmark og Sverige. Danmark får ikke sine tabte områder tilbage, men Sverige skal betale en stor krigsskadeserstatning samt betale sundtold, som alle andre nationer.

1730 Pietisme

I året 1721 etablerer kong Frederik 4. de såkaldte rytterskoler over hele landet. 240 skoler blev der lavet, og skolerne var for bøndernes børn. 20. oktober 1728 udbrød en brand i København. Den varede i 3 dage og lagde mere end 40 % af byen i aske.

Kong Frederik 4. dør i 1730 og efterfølges af hans søn, Christian 6. Befolkningen i Danmark er ramt over tabet, fordi kong Frederik havde været en god og ærlig konge for landet.

Den nye konge er meget religiøs og mange ting bliver ændret i Danmark. Ganske kort før kong Frederik dør laves en ny lov, som siger at alle skal deltage i søndagsgudtjenester. Hvis folk ikke kom til gudstjenesten blev de straffet: i byerne med bøder, på landet med gabestok.

1734 Alliance med Sverige

I 1733 gør Danmark sine kolonier i Vestindien større ved at købe øen St. Croix.

På grund af Ruslands ekspansion i østersøområdet, undertegner Danmark og Sverige - de tidligere arvefjender - en forsvarstraktat i 1734.

Med baggrund i pietismen forbyder kong Christian 6. 'ukristne' menne-sker som skuespillere og gøglere at rejse ind i Danmark fra 1738. Disse 'ukristne' må heller ikke optræde offentligt eller privat.

1741 Vitus Bering

Den danske opdagelsesrejsende, Vitus Bering, dør i 1741 på Beringøen. Vitus Bering opdagede Alaska og strædet, Beringstrædet, mellem Amerika og Asien.

1748 300 års jubilæum

Kong Christian 6. dør i 1746 og efterfølges af hans søn, Frederik 5. Den nye konge er meget populær fordi han er elskværdig og ligefrem.

I 1748 er det 300 år siden at Oldenburgerne kom på den danske trone. En del af København skal bruges til at fejre jubilæet.

Kong Frederik 5. påbegynder bygningen af en stor ny kirke i 1749. Den nye kirke skal kunne måle sig med Peterskirken i Rom, men på grund af pengemangel stopper opførelsen. I over 100 år ligger bygningen hen som en slags ruin før en bankejer færdiggør den i 1904! Slutresultatet er dog en væsentlig mindre kirke.

Området, hvor kirken ligger, kaldes Frederiksstaden og planer var lagt for kirken og andre pragtbygninger. Nogle af bygningerne blev opført, deriblandt er Amalienborg, den kongelige residens.

1762 Krig med Rusland

I 1762 kommer en ny zar på tronen i Rusland. Zar Peter 3. hader danskerne og vil gå i krig for at udslette Danmark. Vore allierede i Europa er bange for den russiske supermagt, så danskerne står alene. Danmark mobiliserer 70.000 soldater og sender flåden ind i Østersøen.

Den 8. juli 1762 bliver zaren afsat af hans gemalinde, Katharina 2. Hun elsker Danmark og faren for krig driver over.

1784 Kronprins

Kong Frederik 5. dør i 1766 og efterfølges af hans søn, Christian 7. Den nye konge er meget intelligent men samtidig ond. En sindsygdom lurer.

Kong Christian besøger England og Frankrig i 1768. Hans følge holder et vågent øje med ham, så han ikke kommer til at lave skandaler. Da kongen kommer tilbage til Danmark, har han medbragt en ny rådgiver, Struense.

Struense er tysk og kender næsten intet til Danmark, men han er særdeles god til at berolige den sindsyge konge.

Struense tager dronningen som elskerinde og bliver i 1771 en slags diktator i Danmark. Hadet mod struense vokser i alle samfundslag, og den 16. januar 1772 kommer statskuppet. Danskerne jubler og henrettelsen af Struense er en festdag for Københavns indbyggere.

Det bliver forbudt for forlovede at flytte sammen i 1783, og det samme år stiger den første ballon op over Danmark.

Den 16. april 1784 deltager kronprins Frederik i statsrådet, og i løbet af meget kort tid får han magt som en konge.

1788 Bondens frigørelse

Gennem hundreder af år har godsejere fået mere og mere magt over bønderne, og i slutningen af det 18. århundrede er bønderne den absolut laveste samfundsklasse i Danmark. Bønderne ejes af godsejerne, og bønderne er også de eneste, der har værnepligt.

I 1786 nedsætter kronprinsen et udvalg, som har til opgave at se på reformer indenfor landbrugssektoren. Den 20. juni 1788 ophæves stavnsbåndet, og bønderne er igen frie.

1799 Forsvar af neutraliteten

1789 udbryder revolutionen i Frankrig. Revolutionen er signalet til nye krige i Europa. Danmark og Sverige prøver at være neutrale, og deres flåder samarbejder i forsvaret af vore handelsskibe.

Den 5. juni 1795 udbryder en ny brand i København. Branden varer i 2 dage og ødelægger 55 gader og 941 bygninger.

England respekterer ikke vore neutrale skibe, og i 1799 er en dansk fregat nødt til at åbne ild mod nogle engelske krigsskibe, som ønsker at stoppe en konvoj.