Det 17. århundrede, 1600 - 1699 En kolonimagt

Ganske som andre europæiske lande får Danmark nogle kolonier i løbet af dette århundrede. Danmark var senere med erobringen af kolonier end de andre lande, måske var det fordi danskerne ikke var sikre på om det var en god ting for landet.

1613 Nordisk magt

I begyndelsen af år 1600 er der igen fare for krig mellem arvefjenderne, Danmark og Sverige. Danmark opruster sin flåde, og i løbet af ganske få år består den udelukkende af nye og moderne skibe. I Helsingør bygges et kanonstøberi.

I 1609 erklærer Sverige blokade mod den polske havneby, Riga. Den danske flåde konvojerer danske og hollandske handelskibe til byen.

Den 4. april 1611 erklærer Danmark krig mod Sverige. Danskerne er ikke særlig opsatte på krigen.

Den 20. januar 1613 underskrives en fredstraktat mellem Sverige og Danmark. Næsten alle Danmarks mål er opfyldt, så landet er stadig en nordisk stormagt. I 1614 tilslutter Sverige sig alliancen mellem Holland og Lübeck. Formålet er at få brudt Danmarks dominans i østersø-området.

1620 Den første danske koloni

Som mange andre europæiske lande udforsker Danmark også verdenen og i Indien anlægge Danmark dets første koloni, Trankebar.

Trankebar var dansk koloni fra 1620 til 1845, hvor den blev solgt til England. Koloniens bedste tid var fra 1687 - 1714, hvor handel bragte velstand til dens indbyggere. Trankebar hedder idag Tarengampadi

Børsen i København begynder at blive bygget i 1619, og den er en blandt mange bygninger, som kong Christian 4. har æren for.

1624 Postvæsen

I 1623 etablerer kong Christian 4. en sølvmine i Norge og byen Kongsberg vokser op.

Endnu en berømt bygning i København bliver færdig i 1624. Slottet Rosenborg er blevet bygget som sommerresidens for den kongelige familie. I 1624 bliver det danske postvæsen grundlagt.

1629 Fredsaftale

I 1618 bryder der krig ud i Europa mellem protestanter og katolikker. Krigen kom til at vare i 30 år! I 1625 tilslutter Danmark sig krigen på protestanternes side.

Danskerne klarer sig ikke særlig godt, og i 1627 er hele Jylland besat af fjenden.

Den 6. januar 1629 begynder fredsforhandlinger i Lübeck. På trods af at det er gået dårligt for danskerne, er Danmark heldig. Danmark skal ikke opgive danske områder og heller ikke betale krigsskadeerstatning.

1659 København

Uden varsel angriber Sverige Danmark i slutningen af 1643, og allerede i slutningen af januar 1644 er Jylland besat af svenskerne. Danmark har ingen penge til at føre krig for, og i 1645 må danskerne give op og underskrive en fredstraktat med svenskerne, denne gang med tab af nogle landområder.

Kong Christian 4. dør den 21. februar 1648. Da han blev konge i 1588 var Danmark et rigt land, men nu var det meget fattigt.

Kong Christian 4.'s ældste søn døde i 1647 af alkoholisme, så i stedet er det den næste søn i arvefølgen, Frederik, som bliver Danmarks nye konge. Kong Frederik 3. begynder sin regering med at fjerne ministre og andre i regeringen, som har misbrugt deres stillinger.

I 1656 har den svenske konge angrebet Polen, og danskerne kan godt lide at høre de vanskeligheder svenskerne har i det besatte land. Danmark ønsker sine tabte områder tilbage og både Rusland og Holland siger at de vil være allierede med Danmark, hvis det skulle komme til en ny krig med Sverige.

Svenskerne lover hollænderne særdeles gode handelsbetingelser i de områder, som er besat af Sverige. Hollænderne skifter side og støtter nu svenskerne. I stedet ser det ud til at tyskerne vil blive allierede med Danmark.

Danmark forbereder sig til krig og den 1. juni 1657 underskriver kongen krigserklæringen. Danmark er igen i krig med Sverige, men har glemt at lave aftaler med de lande, som sagde, at de ville være allierede.

Efter en mindre sejr kommer danskerne under pres. Jylland besættes igen. 1658 begynder med den koldeste vinter i mands minde. Lillebælt og Storebælt fryser til og den svenske hær går over isen til Fyn og derefter til Sjælland. Allerede i februar er svenskerne kun 22 kilometer fra København og danskerne kan ikke andet end at slutte fred. Danmark må opgive Skåne, Halland, Blekinge og nogle områder i Norge.

Svenskerne kan ikke få nok. Nu skal hele Danmark tages, så den 7. august 1658 bryder svenskerne freden. Hele Danmark er besat af svenskerne, kun København er fri. Sverige begynder en belejring af København.

Hollænderne ønsker ikke at Sverige skal være den nordiske stormagt. Foruden hollænderne ønsker også Polen og Tyskland at hjælpe Danmark. Hollænderne sender en flåde til København, hvor de bryder blokaden. Samtidig befrier tyskerne og polakkerne de vestlige dele af Danmark.

De europæiske stormagter, England og Frankrig, ønsker ikke Danmark igen skal være den ledende magt i Skandinavian, og de ønsker heller ikke at Sverige bliver en svag nation, selvom Danmark stort set har erobret alle danske områder tilbage og Sverige faktisk er slået.

England og Frankrig presser danskernes allierede til at opgive støtten til Danmark og den 26. maj 1660 må Danmark underskrive en fredstraktat, hvor gamle danske områder igen må afleveres til Sverige.

I dag (2004) er der stadig indbyggere i Skåne, som ikke føler sig som svenskere. De har deres eget flag, som ligner det danske meget, og desuden har de en forening: Skåneland.

1660 Enevælde

Enevælde Kongen skal ikke spørge nogen om råd omkring regeringen af landet. - "Kongen alene vide". Maleriet er fra kroningen af kong Christian 5..

Efter krigen mod Sverige er Danmark på fallittens rand. Landet behøver alle dets indbyggere til at genrejse det.

Den 8. september 1660 holdes et forfatningsmøde i København. Deltagerne er fra adelen, kirken og borgerskabet. Man diskuterer bl.a. skattebetaling. Adelen ønsker skattefrihed, men både kirken og borgerskabet ønsker at alle skal betale skat. Uenigheden er så stor, at det eneste man kan blive enige om er at opfordre kongen til at lave den nye forfatning.

Hoffet og kongen laver den nye forfatning således at Danmark har enevældigt kongedømme fra den 18. oktober 1660.

10 år senere dør kong Frederik 3. og efterfølges af hans søn, Christian 5.

1666 Dansk Vestindien

Den 30. marts 1666 kan det danske flag ses på den første dansk vest indiske ø, St. Thomas. Kun 2 år senere må øen opgives, men fra 1672 kan de danske farver igen ses.

I 1675 tager den danske guvernør på St. Thomas naboøen, St. Jan, i besiddelse som dansk koloni.

Endnu en gang er der krig mellem Danmark og Sverige. I 1675 tilbageerobrer danskerne de svensk besatte områder i Tyskland, og i Skåne kommer danskerne som befriere. Den danske hær bliver slået af svenskerne i slutningen af 1676, og de gamle danske områder forbliver svenske. Den danske flåde har haft den ene sejr efter den anden, på den nordlige front gik det også godt for danskerne, mens den sydlige gik dårligt på grund af intriger mellem hoffet og hærens ledende officerer.

Den 23. august 1679 underskrives fredstraktaten mellem Danmark og Sverige og endnu en gang må Danmark opgive områderne, der var erobret tilbage fra svenskerne.

1676 Lysets hastighed

Videnskabsmanden, Ole Rømer, opdager lysets hastighed.

Som svar på den svenske krigshavn og fort, Karlskrona, bygger danskerne fort og krigshavn på nogle små øer øst for Bornholm. Krigshavnen bliver aldrig rigtig til noget, da øerne er for små. Kong Christian 5. dør i august 1699. Det er et temmelig kritisk tidspunkt, da svenskerne igen rasler med sablen og har flyttet tropper nær Danmarks sydlige grænse.