|
Det 16. århundrede,
1500 - 1599
Unionen ophører |
|
I Nordeuropa går folk over til den lutheranske form af protestantismen.
På grund af de religiøse spændinger udbryder der
krige overalt i Europa.
Den danske konge Christian 2. er parat til at indføre
demokrati i de skandinaviske lande, men indbyggerne er ikke parate.
På kortene fra det 16. århundrede begynder man at
kunne genkende Danmark.
|
|
|
1500 Ditmarskerne
Som sædvanlig er der problemer med inddrivelsen
af skatter i Ditmarsken. Ditmarskerne mener ikke de skal betale
skat til Danmark, de føler sig slet ikke som danskere. |
|
|
I begyndelsen af år 1500 krydser en særdeles stærk
dansk hær grænsen til Ditmarsken. Set fra danskernes side
går alt fint, da det er hård frost. Pludselig bliver det
tø, samtidig åbner ditmarskerne digerne og den danske hær
er fanget i en fælde.
1509 Flåden
Efter danskernes nederlag i Ditmarsken, begynder svenskerne igen på
en opstand - de vil ikke være danske. Fra 1501 til 1512 er der
krig mellem Sverige og Danmark.
I 1509 bliver der på 3 steder i Danmark bygget krigskibe døgnet
rundt til en stor flåde. Dette er begyndelsen til en af de vigtigste
flåder i Europa. Efter få år behersker Danmark havet.
Svenskerne og deres allierede er blevet trætte af krigen mod
danskerne og den 18. april 1512 indgås der en fredstraktat mellem
de krigsførende parter.
1520 Stockholm
Kong Hans dør i 1513 og bliver fulgt af hans søn, Christian
2.
Efter fredsafslutningen mellem Danmark og Sverige i 1512 er der stadig
mindre angreb på danskerne af svenskerne. Som tiden går
taber danskerne tålmodigheden og vil give svenskerne en sidste
lektion. I 1520 går danskerne ind i Sverige og i september er
svenskerne slået.
Der har været så mange krige mellem Danmark og Sverige,
at der en masse had mellem de 2 nationer.
Svenskeren Gustav Trolle og kong Christian ønsker hævn
og den 7. november 1520 bliver over 80 ledende svenskere halshugget
i Stockholm. Hvis svenskerne hadede danskerne før, vokser hadet
nu til uanede højder. Kong Christian får i Sverige tilnavnet
Tyran.
|
Kort efter det stockholmske blodbad trykkes et billede,
som cirkulerer over hele Europa. Billedet viser at også kirkefolk
bliver halshugget, så europæerne betragter danskerne
som djævlens folk. |
1523 Adelen gør oprør
Kong Christian er en konge, som ønsker at også andre end
adelen skal have rettigheder. I 1521 laver kongen og hans regering love
om fjernelse af skrald, rengøring i huse, postvæsen, mål
og vægt, bygningsreglement, sagførerer, retfærdighed
og skoler.
Kongen rejser til Holland for at få mere inspiration. Mens han
er væk starter Gustav Vasa et oprør i Sverige. Lübeck
bliver allieret med svenskerne. Adelen i Jylland og kirken tilbyder
den danske krone til hertugen af Slesvig, Frederik.
Kong Christian kan se at hans verden er ved at falde fra hinanden og
beslutter at få hjælp fra fremmede lande. Imens har jyderne
valgt Frederik som deres nye konge, og Frederik får mere og mere
kontrol over Danmark. Kong Christians love bliver brændt. Hæren,
som han har samlet, forlader ham, da han løber tør for
penge. Den nye konge af Danmark er Frederik 1.
Den 6. juni 1523 proklameres Gustav Vasa, som konge af Sverige. Den
skandinaviske union (Kalmarunionen) er endeligt opløst.
1533 Adelig republik
På en måde er der nu borgerkrig i Danmark igen. Middelklassen
støtter kong Christian 2., mens adelen og kirken støtter
kong Frederik. For at mindske utilfredsheden bliver nogle af de forkastede
love lavet af kong Christian igen indført.
For at stabilisere pengevæsenet udskrives nye skatter, hvor
bønderne skal aflevere meget af deres sølv. Skatterne
opgives, da der er lige ved at udbryde oprør.
Kong Christian 2. samler en hær af lejetropper syd for den danske
grænse, men må give op, da han ikke har penge nok til at
betale soldaterne.
Kong Christian 2. er populær hos middelklassen og bønderne,
og i 1531 kommer han til Norge. Den 5. januar 1532 afsættes kong
Frederik 1. som konge af Norge og i stedet hyldes kong Christian 2.
som konge af Norge.
Den danske regering laver en aftale med Lübeck og en dansk/lübeck
flåde sejler til Oslo i Norge. Kong Christian forhandler
med danskerne og går med til at blive sejlet til København
for at forhandle videre med kong Frederik 1.
I stedet for at blive sejlet til København sejles han
til Sønderborg, hvor han bliver livstidsfange på
Sønderborg Slot.
|
|
|
Kong Frederik 1. dør den 10. april 1533 og regeringen og adelen
kan ikke blive enige om en ny konge. Danmark er nu uden konge og er
blevet til en adelig republik.
Overalt i Danmark vil borgerne (middelklassen) og bønderne ikke
akceptere den adelige republik. Samtidig skifter danskerne fra fra at
være katolske til at være protestanter.
En borgerkrig bryder ud i 1534. Grev Christoffer er på Christian
2.'s side og angriber Danmark flere steder og snart er Fyn, Sjælland
og Skåne under grevens herredømme. På samme tid får
rigshovmesteren sammen med lavadelen i Jylland gennemtrumfet valget
af den lutheranske hertug Christian, som Danmarks nye konge. Kongen
bliver hyldet i Horsens som kong Christian 3.
Kong Christian 2.'s støtter angriber Jylland, men kong Christian
3.'s general, Johan Rantzau, er en stor strateg og slår grevens
tropper. Svenskerne hjælper Christian 3. ved at angribe de østlige
dele af Danmark. Fra vest angriber Johan Rantzau og når København
den 24. juli 1535. Efter en belejring af København frem til den
29. juli 1536 overgiver København sig. Hele Danmark er igen regeret
af én konge, Christian 3.
På Møn finder den første heksebrænding sted
i 1540. Folk synes at der er hekse overalt og angiver mange stakkels
hovedsalig kvinder som hekse.
I 1549 bliver den tidligere konge Christian 2. løsladt fra sit
fængsel på Sønderborg Slot og flyttes til Kalundborg,
hvor han bruger resten af sine dage på jagt og fiskeri.
Kong Christian 3. dør i 1559 og efterfølges af sin søn,
Frederik.
1559 Kampen om de nationale våben
Sverige har 3 kroner i sit rigsvåben. De samme 3 kroner
har været i det danske rigsvåben siden den skandinaviske union
fra 1397.
|
I slutningen af 1559 kom et dansk skib til Stockholm, og skibet
havde det danske rigsvåben.
Den svenske konge beordrede, at de 3 kroner i våbnet skulle
fjernes.
Endnu engang blussede hadet mellem Sverige og Danmark op igen.
|
|
Danmark |
|
Sverige |
I 1560 kopierede svenskerne de 3 løver fra det danske rigsvåben
over i det svenske våben. Hverken danskerne eller svenskerne ønskede
en krig igen, så forhandlingsvejen blev prøvet. Kun 4 år
efter hændelsen i Stockholm havn var der alligevel igen krig mellem
Sverige og Danmark.
Krigen var særdeles brutal fra begge sider og meget dyr uden
at man fik nogen overbevisende sejre for nogen af parterne. Den danske
flåde beherskede havet, men alligevel dukkede en svensk flåde
pludselig op ud for København i 1565.
I Sverige har danskerne mange sejre, men efter 7 års krig er
både Danmark og Sverige udmattede. Den svenske konge bliver afsat
i 1568 og Sverige beder om fred. Danskerne kræver imidlertid en
for stor krigsskadeerstatning så krigen fortsætter endnu
et år.
Den tyske kejser foreslår fredsforhandlinger mellem Sverige og
Danmark, og i 1570 er der igen fred mellem de 2 lande. Danmark får
mest ud af fredsaftalen.
I Maribo på Lolland strammes reglerne for de adelige nonner på
klosteret i 1572. Hvis en adelig nonne fører et umoralsk liv,
skal hun mures inde levende.
1584 Kronborg
I 1573 opdager den berømte astronom Tycho
Brahe en ny stjerne, en super nova, i stjernebilledet Cassiopeia.
Kong Frederik støtter ham og giver ham øen Hven
som len.
Sundtolden, som opkræves fra skiberne, der passerer Øresund,
har betalt for det nye og pragtfulde slot, Kronborg.
Kronborg blev færdig i 1584 og kostede 430.000 dalere,
hvilket svarer til ca. 100.000.000.000 kroner i nutidens penge
(2004).
|
|
|
I 1588 dør kong Frederik 2. og efterfølges af sønnen,
kong Christian 4., som kun er 11 år gammel.
|