Forrige side Det 15. århundrede, 1400 - 1499
Unionen
Næste side

Gennem århundredet har svenskerne og danskerne uendelige krige om hvem, der skal være den ledende i Skandinavien.

På kort er Danmark ændret lidt siden det første, som blev tegnet af grækeren Ptolemaios i år 130.

Sjælland er blevet større og Skåne er ingen ø mere.

1417 København

Biskoppen i Roskilde må aflevere byen København til den danske konge. København har siden bygningen af biskop Absalons borg i 1167 været kirken i Roskildes ejendom. Fra 1417 er København landets hovestad.

1429 Sundtolden

Øresund, som er farvandet mellem Helsingør og Hälsingborg, er et farvand med virkelig megen skibstrafik. Kong Erik ønskede at øge sine indtægter og indførte i 1429 sundtolden. Sundtolden var en afgift hvert skib skulle betale, når de passerede de 2 byer. Sundtolden blev opkrævet til 1857!

1433 Sverige

Danmark prøver at fordanske den svenske del af unionen, men svenskerne ønsker modsat mere uafhængighed. En svensker, Engelbrekt Engelbretsson rejser til København i 1433 for at få en forhadt dansker afskediget fra sin stilling i Sverige. Den danske konge nægter.

I 1434 bryder en opstand ud i Sverige. Rebellerne får snart hele Sverige og også en del af Danmark. I 1436 bliver lederen af opstanden dræbt, ikke af en dansker, men af en personlig fjende. Dette bevirker, at svenskernes ledere kontakter den danske konge og unionen bliver genetableret. Svenskerne får dog mere selvstændighed.

Kong Erik er efterhånden blevet så utilfreds med det hele, at han forlader landet og flytter til Gotland, en ø ud for den svenske kyst. Kong Erik har en meget god ven der og tager ophold på vennens borg, Visborg.

De civile ledere i Danmark vælger en ny konge og sender en besked til i 1439 til kong Erik, som nu lever af fribytteri. I beskeden kan kongen læse, at han er blevet afsat.

Den nye konge er kong Christoffer af Bayern. Han bliver kronet i alle unionens lande: Sverige 1441, Norge 1442 og Danmark 1443. I 1445 gifter den 29 årige konge sig med den 15 årige prinsesse Dorothea. Allerede i 1448 dør kongen uden at have fået efterfølgere.

1448 Oldenburg linien

De civile ledere i Danmark spørger hertugen af Slesvig, om han vil være konge. Det ønsker han ikke, han foreslår i stedet hans søsters søn, Christian af Oldenburg til at være den nye konge. Som en del af aftalen skal Christian ægte den 18 årige enkedronning Dorothea.

Den nye konge og hans dronning er stamfædrene til den nye kongeslægt, Oldenburgerne.

Svenskerne og nordmændene er ikke blevet spurgt om den nye konge. Nordmændene akcepterer ham i 1449, men det næsten glemte gamle had mellem svenskere og danskere blusser op. Igen er der krig mellem Sverige og Danmark. Der går 8 år inden unionen er tilbage og kong Christian også er blevet konge af Sverige.

1464 Elefantordenen

Kong Christian har siden han blev konge brugt alt for mange penge og må stoppe sine betalinger.

Samme år, 1464, bliver Elefantordenen indstiftet. Ordenen er den højeste man kan få i Danmark. Den gives til kongelige og til fremmede statsoverhoveder. I meget sjældne tilfælde kan almindelige borgere få den, en af de få var professor Niels Bohr.

I 1467 udbryder der igen krig mellem Sverige og Danmark. Kong Christian er blevet afsat som konge af Sverige fordi han med magt har overtaget en adelsslægts ejendomme. Kongen troede, at der foregik et forræderi. Efter 5 år bliver kong Christian igen konge af Sverige, men nu er det kun formelt.

1479 Universitet

Dronning Dorothea rejser til Rom i 1475, hvor hun får pavens tilladelse til at etablere et universitet i Danmark. Universitetet skal have følgende falkuteter: jura, teologi, medicin og filosofi.
Skandinaviens ældste universitet blev grundlagt i 1479 i København.

1483 Skandinavisk forfatning

Kong Christian dør i 1481 og formelt er hans søn Hans konge af Danmark. Kong Hans skal skrive under på forfatningen, men det skal de enkelte lande i unionen også. Danmark og Norge underskriver, men ikke Sverige, da modstanderne af unionen i Sverige forhindrer underskrivelsen for Sveriges vedkommende.

1497 Sverige er tilbage

Lederen af modstanderne i Sverige bliver pludselig meget upopulær, og efter en kort krig besejrer kong Hans svenskerne. Kong Hans bliver kronet i Stockholm.

Forrige side   Næste side