Det 19. århundrede, 1800 - 1899 Krig med England

1849 Forfatning

I februar 1848 begyndte endnu en revolution i Paris. Revolutionen i Frankrig bredte sig ud over Europa og også til Danmark, hvor indbyggerne krævede mere frihed.

Den 20. marts afholdes et folkemøde i København, hvor det bliver besluttet at danskerne skal kræve en fri forfatning. Man vil lige sove på det. Det er det nærmeste danskerne kommer til en revolution.

Den næste dag marcherer 15.000 mennesker til kongeslottet, for at understrege kravet om en fri forfatning. Kongen og regeringen har dog allerede besluttet at Danmark skal have en ny forfatning. Uden blods-udgydelser slutter enevælden, efter at have varet i næsten 200 år.

Efter godt et års forhandlinger, bliver Danmarks nye grundlov under-skrevet af kongen den 5. juni 1849.

De vigtigste erklæringer fra grundloven er:

• Konstitutionelt monarki.
• Rigsdag med 2 kamre.
• Alle mænd, som er fyldt 30 år, har valg- og stemmeret.

Det er ikke et parlamentarisk system Danmark får, da kongen stadig kan vælge sin regering efter hans egen mening.

1848-1851 Den 1. slesvigske krig

Siden 1830 har der været en voksende nationalfølelse blandt tyskere og danskere, som bor i hertugdømmerne, Slesvig, Holsten og Lauenburg. De tysksindede ønsker at hertugdømmerne tilsluttes Tyskland, mens de dansksindede ønsker fortsat at høre til Danmark.

I hundrede af år har Danmark ikke gjort noget for at få hertugdømmerne til at føle sig som danske, i stedet taler og føler indbyggerne sig som tyske. I begyndelsen af det 19. århundrede prøver Danmark at gøre noget ved det problem, men det er forsent.

I hertugdømmet Holsten begynder en opstand. Danmark sender tropper ind i hertugdømmet, og den 9. april 1848 får danskerne en sejr.

Den 12. april anerkender det Tyske Forbund oprørsregeringen, og sammen med preussiske tropper slår oprørerne danskerne og besætter Jylland op til en linie omkring Århus. Preussen trækker sine tropper tilbage og den tyske støtte til oprørerne vakler på grund af indre uro i de tyske lande. Danskerne er igen overlegne og vinder krigen endeligt i januar 1851.

Problemet med de tysksindede i de danske områder er ikke løst og hadet mellem de to befolkningsgrupper er voksende.

Danmarks handel med omverdenen drejer i mere vestlig retning. I 1848 sejler det første dampskib med gods fra Hjerting (Esbjerg) til England.

De danske kolonier i Afrika (Ghana) bliver solgt til England for 10.000 pund sterling, hvilket svarer til omkring 10.000.000 nutidskorner. Da forhandlingerne begyndte var danskernes udgangspunkt 285.000 pund sterling.

I maj 1840 udgiver England verdenens første frimærke. Denne måde at bruge postvæsenet på er en enorm succes og kopieres over hele verdenen. Frimærket kommer til Danmark den 1. april 1851.

Statstelegrafen åbner et telegrafnet i 1854. Dets længde er omkring 530 kilometer og er i forbindelse med resten af verdenen via Hamburg.