Forrige side Det 20. århundrede, 1900 - 1999
Den Europæiske Union
Næste side

1943 Redningen af jøderne

Efter den danske regering var trådt tilbage i august 1943, ønskede tyskerne at gøre Danmark "jødefrit", ganske som de havde gjort i de øvrige lande de havde besat.

De danske jøder havde gennem de første 3 år af besættelsen levet i landet ganske som andre danskere.

Den tyske shipping agent, G. F. Duckwitz, som arbejdede for det tyske udenrigsministerium og var udstationeret i Danmark, advarede danskerne om hvad tyskerne agtede at gøre med de danske jøder. I september 1943 fortalte G. F. Duckwitz danskerne om de tyske planer.

I Danmark levede omkring 7.000 jøder, og tyskerne havde fået adresserne på næsten dem alle.

Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 skulle den tyske aktion mod jøderne finde sted.

Da tyskerne kom til de forskellige adresser, var der ingen hjemme.

Danskerne og modstandsbevægelsen havde hjulpet jøderne med at skjule sig.

I løbet af de næste 3 måneder blev jøderne hjulpet til Sverige fra mange danske byer og fiskerlejer.

De fleste transporter foregik med fiskerbåde. Når bådene kom nær den svenske grænse, var svenske både parate til at hjælpe jøderne det sidste stykke til Sverige.

Ud af 7.000 jøder blev kun omkring 500 fanget af tyskerne og sendt til Theresienstadt i Bøhmen.

Forrige side   Næste side