I begyndelsen af den tyske besættelse agerede danskerne
som om der slet ingen tyskere var. Danskerne ydede passiv modstand
ved at ignorere tyskerne.
Langsomt blev modstandsbevægel-sen organiseret, og sabotage
specielt rettet mod jernbaner begyndte.
|
|
|
Risikoen for bombeangreb øgedes, og specielt fra 1944 blev der
bygget beskyttelsesrum over hele landet.
|
|
Rådhuspladsen i København blev fyldt med beskyttelsesrum.
Den hvide bygning er det tyske hovedkvarter.
Billedet er fra den 9. april 1944, hvor folk holder 2 minutters
stilhed.
|
Efter D-dagen i 1944 blev det dagligdags liv mere og mere kaotisk,
samtidig med at tyskerne blev irritable.
Sporvognslinier i København blev lagt om, så de
ikke kørte forbi det tyske hovedkvarter.
Det betød at f.eks. linie 14 plud-selig kunne ses på
Købmager-gade.
|
|
|
Den 19. september 1944 overfaldt tyskerne det danske politi. 4.000
politifolk gik under jorden og tilsluttede sig til modstandsbevægelsen.
2.000 politifolk blev sendt til tyske koncentrationslejre.
Imidlertid holdt et lille kontingent af politifolk vagt ved Amalienborg
resten af krigen.