Erindringer Arbejde 1964 - 1968

Hvis jeg skal skyde skylden på nogen andre end mig selv, for at det er gået som det er, så er det den sætning, som min klasselærer skrev i min karakterbog i 2. klasse:

"Steen er en pryd for klassen"

Jeg syntes det var så flovt. Jeg var ikke interesseret i at stikke næsen for meget frem, bare have lov til at passe mig selv.

Det bevirkede i hvert fald, at jeg blev grebet af en slags dovenskab. Kun fag jeg kunne lide, som f.eks. historie og matematik, gad jeg gøre noget ved. Med et minimum af arbejde bestod jeg aslle eksamener - en form for leg, tænker jeg.

Pludselig en dag i marts 1964 gider jeg ikke gå i skole mere, og jeg beslutter at sende en ansøgning til en bank. Jeg fik jobbet og startede i deres Damhus Afdeling den 1. maj 1964. Endnu en af mine dumme beslutninger, måske den værste? - jeg burde i hvert fald have færdiggjort skolen og derefter læst til et eller andet på universitetet.

Min beslutning skuffede mine forældre meget. Min far ville gerne have haft, at jeg var blevet tandlæge som ham, og min mor ville gerne have at jeg var blevet skovrider.

Tandlæge ville nok ikke have været mig, at rode fremmede i munden er ikke mig. Skovrider havde nok heller ikke været sagen, for så skulle jeg nogen gange skyde rådyr og hjorte - de har sådan nogle gode øjne, så det ville jeg heller ikke kunne.

Musiken fyldte stadig mit liv understøttende mit behov for en sød pige.

Den 26. september 1964 begyndte med et ordentligt knald. Valby Gasværk sprang i luften om formiddagen.

Gasværket lå cirka 6 km fra hvor jeg arbejdede.

Jeg sad ved en bogføringsmaskine og så netop ud ad glasdørene. En sporvogn kom kørende, da braget lød. I første omgang troede jeg, at sporvognen var kørt af sporet.

Efter braget var der helt stille - filialens personale kom ud på gaden, skidt og snavs fra tagene rundt omkring dryssede ned - der var så stille i nogen tid.

Samme aften skulle min 19 års fødselsdag fejres med en fest hjemme i det gamle hus. Jeg havde sørget for at den nye elev i filialen, Lise, skulle med.

Endnu engang skal jeg gøre en stor fejltagelse. Det første år i banken var udmærket, men en dag i 1965 havde de besluttet, at jeg skulle forflyttes til den dummeste afdeling i banken! - dengang skulle jeg have sagt mit job op med øjeblikkelig virkning, men jeg havde ikke modet.