|
Det 13. århundrede,
1200 - 1299
Konge, kirke, adel |
|
Det 13. århundrede introducerer det danske flag, Dannebrog.
Legenden fortæller, at det danske flag faldt ned fra himlen den
15. juni 1219 ved et slag ved Tallin (danskerbyen) i Estland.
Det ældst kendte eksemplar af flaget blev erobret fra et marineskib
af tyskerne i 1427. Flaget hang i Mariakirken i Lübeck indtil omkring
1880, hvorefter dets videre skæbne er ukendt. Formodentlig er
det forsvundet under den 2. verdenskrig (1939-1945).
Ved åbningen af Suezkanalen i 1869, blev det danske flag kåret
som verdens smukkeste!
1201 Holsten
Efter en koncentration af tropper på begge sider
af den dansk-tyske grænse kommer Tyskland og Danmark i krig
i år 1201. Itzehoe og Plön bliver hurtigt erobret af danskerne,
og i slutningen af oktober bliver Hamburg dansk. I 1202 er Lübeck
dansk, og kong Knud 4. bliver fejret af byens indbyggere. |
|
|
1219 Estland
Kong Valdemar 2. (Sejr) sejler en meget stor flåde til Estland,
det er et korstog han er på. Ved Lyndanisse er det nemt for danskerne
at slå esterne og for at fastholde erobringen bygger danskerne
en borg. Imens, uden at danskerne aner det, samler esterne en hær
for at slå danskerne.
Den 15. juni angribes danskerne pludseligt af esterne. Der er stor
forvirring blandt danskerne, men da det danske flag pludselig falder
ned fra himlen slår danskerne esterne. Den 15. juni 1219 er det
danske flags fødselsdag, og om legenden er sand eller ej, så
vandt dansker en stor sejr og Estland blev dansk.
Omkring den borg som danskerne bygger opstår en by. Byen er i
dag Estlands hovedstad og hedder Tallin. Tallin betyder 'Danskernes
by'.
Som det kan ses på mønten fra Estland, så Estlands
våben magen til det danske med 3 løver, dog har det estiske
ingen hjerter. Våbnet blev brugt indtil 1940 og igen fra 1990,
hvor Estland fik sin selvstændighed tilbage.
1223 Kidnapning
Danskerne fik et alvorligt problem, da kong Valdemar 2. og hans ældste
søn blev kidnappet og sendt til en borg i byen Dannenberg, Tyskland.
Danskerne er dog lidt heldig midt i ulykken, da paven støtter
Danmark. Det er en fordel i de forhandlinger om løsladelsen af
de 2 kongelige, som skal foregå, da danskerne oven i ulykken også
bliver slået af tyskerne ved Möln i 1225.
Det ender med at Danmark må betale en stor løsesum og
også love at de ikke vil hævne sig. De kongelige bliver
løsladt og når hjem til Danmark ved juletid.
1227 Slut med stormagtsdrømme
Selvfølgelig ønskede kongen hævn og i 1226 samler
han en stor hær og går mod syd. Danskerne slår alle
og får alle de tabte områder tilbage. Ditmarskerne vender
også tilbage til Danmark og stiller en hær..
Alt går fint for danskerne!
22. juli er dagen for det sidste slag mellem tyskerne og danskerne.
Tyskerne bruger deres sidste reserver og det ser ud som om at danskerne
vil få en stor sejr. Pludselig skifter ditmarskerne side og slås
nu sammen med tyskerne mod danskerne. Danskerne bliver slået.
Hvis Danmark havde en drøm om at blive en stormagt, så
var den dag dagen, hvor drømmen brast.
1241 Slut
Den store kong Valdemar 2. (Sejr) er døende. Han var meget populær
hos danskerne, han mistede sine drømme og håb i 1227. Kort
før han dør giver han et sæt love til det danske
folk. Lovsættet kaldes 'Jydske Lov' og bruges stadig den dag i
dag, hvor en tvist skal afgøres ved en domstol, og man ikke har
nyere love for området
1250 Brodermord
Snart efter deres fars død begynder sønnerne, kong Erik
og hertugen af Slesvig, Abel at slås mod hinanden. Abel ønsker
at blive konge af Danmark.
For at forøge kongens indtægter indfører kong Erik
en skat på plove. Den nye skat gør kongen meget upopulær
og samtidig ændrer kirken sin politik for at øge kirkens
magt i landet.
Indbyggere i landet benytter uroen til plyndringer.
Kong Erik besejrer hertugen, men Tyskland, som grænser op til
Slesvig, ønsker ikke at se en stærk dansk konge og begynder
at samle tropper. Kong Erik tager med sine tropper til Slesvig, hvor
hertug Abel, hans broder, benytter muligheden til at slå ham ihjel.
Alle i Danmark ved at det er broderen, som får kongen slået
ihjel, selvom han, Abel, sværger sammen med 24 riddere, at han
er uskyldig. Hertug Abel bliver nu konge af Danmark.
Kong Abel er en bedre konge for landet end hans broder. Der er fred
og ro indenfor landets grænser og fordi han har gode relationer
til Tyskland er der også fred med den tyske nabo. Nordmændene
og svenskerne planlægger et angreb på Danmark. Friserne
nægter at betale skat til Danmark og kong Abel rejser med en hær
til Frisland, hvor han bliver dræbt. Danskerne er overbeviste
om at det er Guds straf for brodermordet.
En søn af den afdøde Valdemar 2., Christoffer, bliver
den nye konge af Danmark.
1259 Konge, kirke
På samme tid som Christoffer bliver konge af Danmark, bliver
Jakob Erlandsen valgt som ærkebiskop. Jakob Erlandsen vil også
have magten i Danmark og er derfor en fjende af kong Christoffer.
I 1256 lyser ærkebiskoppen interdikt (ingen Gudstjenester) i
Danmark, dog er ikke alle af landets biskopper enige med ham. Kampen
om magten forstærkes og i 1259 arresterer kongen ærkebiskoppen.
Den 29. maj dør kongen pludseligt, man formoder at han er blevet
forgivet af en cistersienserabbed.
1282 Håndfæstning
Den nye konge, Erik er ikke gammel nok, da han bliver konge, så
i de første år regeres landet af en formynderregering.
Formynderregeringen gjorde en stor fejltagelse i 1261, da de troede,
at de kunne få nogle af Danmarks tabte områder tilbage.
Syd for den dansk/tyske grænse taber Danmark et slag, hvor kongen
og hans moder bliver taget til fange. For at få dem løsladt
må Danmark overdrage et stort antal godser til den tyske adel.
Danmark kommer i krise og samtidig prøver kirken stadig på
at få mere magt, så der er lige ved at blive borgerkrig.
Langsomt får kongen magten tilbage, men skatterne stiger stadig.
Pengene taber i værdi, da Danmark er nødt til at have en
stærk hær.
I 1282 bliver kongen tvunget til at underskrive en håndfæstning,
som begrænser kongens magt. Dette er den første forfatning
i Danmark og en af de vigtigste ting i den er, at der en gang om året
skal være et parlamentarisk møde - Danehof.
1286 Kongemord
I 1284 laver kong Erik en aftale med tyske fyrster og hansestæderne,
så deres handelsfolk får bedre vilkår i Danmark. Aftalen
gør nordmændene vrede.
I 1285 er der krig mellem Norge og Danmark. Samtidig kræver den
slesvigske hertug mere land og besætter øen Als samt de
kongelige godser i Slesvig - hertugen kræver også den danske
krone!
Kongens hær slår hertugen og han tages som fange. Efter
et halvt år som fange sværger hertugen, at han aldrig vil
fornærme kongen. Den 22. november 1286 bliver kong Erik (Klipping)
myrdet.
Danmark er i chok, er attentatet starten på en ny borgerkrig?
Rygter fortæller, at hertugen af Slesvig ønsker at blive
den nye konge af Danmark, men den myrdede konges rådgivere holder
fast ved tronfølgeren, som bliver konge af Danmark kun 12 år
gammel. Den nye konge hedder Erik (Menved).
Ved Danehoffet i Nyborg 1287 bliver 9 mænd anklaget for mordet
på kongen og bliver dømt fredløse.
I de følgende år plyndrer de 9 mænd, samtidig med
at nordmændene plyndrer og brænder forskellige byer ned.
Det tager 7 år, før kongen har fået så meget
magt igen, at han kan bekæmpe de fredløse.
|
|
|
|